- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Når de små detaljer tæller: Flotte smykker til bryllup
Når du vælger smykker som brud, er der ikke ét rigtigt valg. Det afhænger først og fremmest af din kjole og din personlige stil.
Har du valgt en enkel brudekjole, kan et par større øreringe eller en halskæde med lidt ekstra shine give en flot kontrast. Har din kjole derimod blonder, perler eller mange detaljer, kan det være virkelig fint at holde smykkerne mere enkle.
En god tommelfingerregel er, at smykkerne skal føles som en naturlig del af dit look, ikke som noget, du kun har taget på, fordi det er din bryllupsdag.
Perlesmykker er selvfølgelig en klassiker til bryllupper. De har det elegante udtryk, som passer perfekt til en hvid kjole, men de kan sagtens styles mere moderne. Kombiner eksempelvis et par perleøreringe med en enkel guldhalskæde eller mix perler med mere minimalistiske halskæder.
Guld eller sølv til brylluppet?
Skal dine smykker til bryllup være guld eller sølv? Det korte svar er: det, du bedst kan lide.
Guld giver et varmt udtryk og passer virkelig godt sammen med creme, beige og andre varme toner. Sølv giver et mere køligt og minimalistisk look og fungerer flot til helt hvidt, lyseblåt og kølige nuancer.
Du kan også kigge på de smykker, du allerede bruger mest. Hvis du altid går med guld til hverdag, er bryllupsdagen måske ikke dagen, hvor du pludselig skal vælge sølv eller omvendt. På den måde kan du have glæde af dine smykker til brylluppet til mange kommende anledninger.
Her hos Josephine Nord finder du både guldbelagte og sølvfarvede smykker, så du kan bygge dit bryllupslook op omkring den farve, der føles mest rigtig for dig.
Halskæder til brudekjolen
En halskæde kan være rigtig flot til en brudekjole, men kig først på kjolens udskæring.
Har du en åben eller dyb udskæring, er der ofte god plads til en halskæde. Her kan du både vælge en helt enkel kæde eller et design med et mindre vedhæng.
Har kjolen derimod en høj hals eller mange detaljer omkring hals og skuldre, kan du sagtens droppe halskæden og i stedet lade et par flotte øreringe stå for smykkerne.
Vil du have mere shine, er Circle Zirkon kollektionen et oplagt sted at kigge. Er du mere til et blødt look, kan du gå på opdagelse i Lava kollektionen.
Øreringe til bryllup
Øreringene er ofte nogle af de smykker, man lægger mest mærke til på bryllupsbillederne. De sidder tæt på ansigtet og kan derfor gøre overraskende meget for det samlede look.
Små studs eller hoops er perfekte, hvis du vil holde det enkelt. Større hoops, perler eller designs med sten giver lidt mere blikfang.
Tænk også over håret. Skal håret være sat op, får øreringene masser af plads og må gerne fylde lidt mere. Skal håret hænge løst, kan en blank overflade, perler eller zirkoner gøre øreringene lettere at se.
Smykker til brudepiger
Smykker kan også bruges til at skabe en rød tråd mellem brudepigerne.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle skal have præcis samme smykke på. I kan eksempelvis vælge samme type øreringe i forskellige designs eller lade alle bære en enkel halskæde i samme farve.
Et smykke kan samtidig være en sød gave fra bruden til brudepigerne og noget, de rent faktisk kan bruge igen efter brylluppet.
Smykker til bryllup som gæst
Som bryllupsgæst må der også gerne ske lidt ekstra.
En enkel kjole kan hurtigt få et helt andet udtryk med en chunky ring, en blank bangle eller et par statement-øreringe. Har dit outfit allerede masser af farve, mønster eller detaljer, kan du i stedet vælge mere minimalistiske smykker.
Prøv eksempelvis at kombinere flere ringe eller armbånd frem for automatisk at vælge ét stort statement-smykke. Det giver et mere personligt look og gør det nemt at bruge smykker, du allerede har, sammen med noget nyt.
Smykker, du også kan bruge efter brylluppet
Bryllupssmykker behøver ikke ende bagerst i smykkeskrinet dagen efter festen.
Tværtimod kan det være en god idé at vælge smykker, der er særlige nok til brylluppet, men stadig passer til din normale stil. Så bliver øreringene fra din bryllupsdag pludselig også dem, du tager på til en middag og halskæden kan bruges til en helt almindelig T-shirt.
Ofte stillede spørgsmål om smykker til bryllup
Hvilke smykker skal en brud have på?
Der er ingen faste regler. Mange vælger øreringe og eventuelt en halskæde eller et armbånd. Tag udgangspunkt i kjolens detaljer og din normale smykkestil.
Skal bryllupssmykker være guld eller sølv?
Både guld og sølv fungerer flot til et bryllup. Vælg den farve, der passer bedst til din hudtone, kjolen og de smykker, du normalt føler dig godt tilpas i.
Kan man bruge perler til bryllup?
Ja, perler er en klassiker til bryllupper og fungerer både til bruden, brudepiger og gæster. De kan styles klassisk eller mixes med mere moderne smykker for et mindre traditionelt look.