I gamle dage fik man typisk en salmebog, et ur, kontanter i en kuvert — og for mange også et smykke som en guldkæde, et vedhæng eller et Dagmarkors. Gaverne havde ofte en religiøs eller praktisk betydning, og de skulle holde længe. Ikke bare til om lørdagen, men gerne i mange, mange år.
Det er faktisk en ret hyggelig ting at kigge tilbage på. For selvom en teenager i dag måske hellere vil have kontanter til noget elektronik, så er tanken bag gaverne ikke ændret så meget. Man vil stadig give noget, der betyder noget. Lad os spole tiden tilbage. Hos Josephine Nord finder du et stort udvalg af konfirmationssmykker.
Konfirmationen var engang en større milepæl
For 50-100 år siden var konfirmationen ikke bare en fest med lagkage og en fed dag. Det var overgangen til voksenlivet. Mange unge kom ud at arbejde eller tjene kort efter, og for nogle var det sidste gang, de sad på skolebænken.
Derfor var gaverne også mere "voksne". Man fik ikke ti småting og et gavekort. Man fik færre gaver, men de skulle betyde noget og kunne bruges i årevis. Det var ting, man tog med sig ind i det nye liv — og gerne ting, man stadig havde stående eller liggende mange årtier senere.
Salmebogen — den klassiker (næsten) alle fik
Salmebogen var en af de allermest udbredte konfirmationsgaver. Den kom ofte fra gudmor eller en nær slægtning, og den var tit personlig: navnet blev graveret på forsiden, eller bogen fik et lille sølvspænde til at holde den lukket.
Det gav god mening dengang. Konfirmationen er jo en kirkelig handling, og salmebogen bandt gaven direkte til selve dagen. Den fulgte med i kirken, til bryllupper og barnedåb senere i livet, og mange gemte den hele vejen.
Det personlige touch er faktisk noget af det, der har overlevet allerbedst. I dag graverer vi bare andre steder — et navn på en halskæde, initialer på en ring. Idéen er den samme: gør gaven til modtagerens helt egen.
Uret — voksenlivets første statussymbol
Et armbåndsur eller et lommeur var en anden klassiker, især til drengene. Det var lidt af et statussymbol. Nu var man stor nok til selv at holde styr på tiden, møde til tiden og passe et arbejde. Et ur sagde ret tydeligt: du er ikke et barn mere.
Og et godt ur var ikke billigt, så det var en gave, man tog alvorligt. Det blev båret hver eneste dag, og mange fik det med ind i voksenlivet som deres faste følgesvend.
I dag giver vi lige så gerne noget andet, man bærer dagligt. Et smykke gør nemlig samme nummer — det følger med på arbejde, til fest og i hverdagen — bare uden at man skal huske at stille det.
Smykket der skulle holde hele livet
Her bliver det ekstra interessant, hvis man kan lide smykker. For guldkæder, vedhæng, ægte perler og især det berømte Dagmarkors var blandt de mest ønskede konfirmationsgaver. Det var gaver, der kunne blive til arvestykker og gå videre til næste generation.
Dagmarkorset har en sjov historie. Det er inspireret af et lille emaljekors, som blev fundet i dronning Dagmars grav og siden kom på museum. Da prinsesse Dagmar rejste til Rusland i 1866, fik hun en kopi med sig — og korset blev hurtigt et elsket dansk smykke, som mange piger fik netop til konfirmationen.
Tanken om et smykke, der følger dig længe efter selve dagen, lever i bedste velgående. Forskellen er, at nutidens smykker er lettere at gå med i hverdagen. De er ikke kun til søndagsbrug i skuffen. Kig for eksempel på vores konfirmationssmykker, hvis du leder efter noget, der både passer til festen og til mandagen efter.
Kontanter, praktiske ting og det man virkelig fik brug for
Og så var der selvfølgelig kuverten. Den har altid været populær — også for 70 år siden. Penge var kærkomne, især hvis man snart skulle flytte hjemmefra eller ud at tjene.
Men mange fik også noget mere håndgribeligt, som passede til det kommende voksenliv:
- En cykel — transport til den nye arbejdsplads.
- En kuffert — til at flytte hjemmefra eller komme ud at rejse.
- Sytøj og husholdningsting — praktiske sager til at klare sig selv.
- Et pengeskrin eller en sparebøsse — så kontanterne ikke forsvandt for hurtigt.
Man kan godt smile lidt over kontrasten til i dag, hvor ønskesedlen tit indeholder høretelefoner, gavekort til tøj og et par sneakers til en formue. Men i bund og grund er logikken den samme: giv noget, den unge faktisk kan bruge fremad. Dengang var det en kuffert. I dag er det måske et par øreringe, der kan gå med til det hele.
Hvad der stadig lever videre i dag
Når man samler trådene, er der overraskende meget fra "de gamle dage", som stadig er helt levende:
- Kuverten er lige så populær nu som dengang.
- Det personlige smykke — kæden, vedhænget, korset — gives stadig, bare i nye udgaver.
- Den indgraverede gave med navn eller initialer holder ved. Se bare vores personlige smykker.
Den største forskel er, at nutidens smykker er nemmere at leve med. Man behøver ikke gemme dem væk til fine anledninger. De må godt komme i bad, med til håndbold og i svømmehallen. Vores smykker er lavet af 18K guldbelagt stål, så de tåler vand, sved og en hel ungdom uden at falme. Det passer meget godt til en teenager, der ikke lige husker at tage smykkerne af, før de springer i havet.
Så uanset om vi taler 1955 eller i dag, er tanken bag den samme: man vil give noget, der bliver hængende. Noget, der stadig er der, når selve festen for længst er glemt. Leder du efter en gave i den ånd, kan du kigge forbi vores smykkegaver til hende og finde noget, der får lov at følge med i mange år.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad giver man typisk i konfirmationsgave i dag?
Kontanter i en kuvert er stadig den store klassiker, men mange giver også et smykke, et gavekort eller noget elektronik. Tanken er den samme som før: giv noget, den unge faktisk kan bruge fremad.
Hvor mange penge giver man i konfirmationsgave?
Der er ingen fast regel, og det afhænger helt af, hvor tæt man er på konfirmanden. Nære slægtninge som bedsteforældre giver typisk mere end venner af familien, og mange vælger at kombinere lidt kontanter med en mere personlig gave.
Er et smykke en god konfirmationsgave?
Ja, et smykke er en gave, der bliver hængende længe efter selve festen, og det har været en klassiker i mange år. Vores konfirmationssmykker er lavet af 18K guldbelagt stål, så de tåler vand, sved og en hel ungdom uden at falme — perfekt til en teenager, der ikke lige husker at tage dem af før havet.
Hvad var en typisk konfirmationsgave i gamle dage?
Man fik ofte en salmebog, et ur, kontanter i en kuvert og gerne et smykke som en guldkæde eller et Dagmarkors. Gaverne var mere voksne og skulle holde i mange år, fordi konfirmationen dengang var overgangen til voksenlivet.